Om os

Jysk Råhusmontage opstiller og monterer betonelementer, primært i forbindelse med større fabriks- og etagebyggeri. Vi er en lille, fleksibel og samarbejdsorienteret virksomhed stiftet i 2012. Vi har dygtige montører og planlæggere og en effektiv administration. Vores teams af montagefolk arbejder over hele landet. Vores administration og planlæggere holder til i Vorbasse, tæt ved Billund.

Formålet

Vi sammenfatter vores formål i med ordene: ”Mest muligt op, flest muligt med.”

”Op” henviser for det første til, at vi stiller betonelementer op, og jo flere, jo bedre. Det forudsætter, at vi har velfungerende teams, hvor der er plads til forskellighed. For det andet betyder ”op”, at vi har ambitioner. Vi vil gerne være endnu dygtigere, så vi vil op-ad! Når vi også siger med, betyder det, at vi har plads til og brug for dem, der foretrækker at udfylde og passe en kendt og veldefineret rolle. Ikke alle behøver at være med i forreste række, når det gælder forandringer. Vi vil have flest muligt med!

Visionen

Hvordan når vi så vores formål? Det beskriver vores vision: ”Vi leverer godt håndværk og en positiv oplevelse med en glæde, der er værd at give videre.” Så det er vores daglige pejlemærker. Er håndværket i orden? Har vi haft en god dag på arbejde? 

Vi kan sagtens begå fejl, for ingen er perfekte, og alle har både gode og dårlige dage. Vi ser fejl som muligheder for at lære nyt – så vi kan blive endnu bedre til at udleve visionen.

Værdierne

Indtil det modsatte er bevist, går vi ud fra, at de mennesker, vi møder, ønsker det bedste og vil det gode. Derfor tager vi udgangspunkt i følgende værdier:

  • Samarbejde
  • Respekt
  • Pålidelighed.

Samarbejde er for os vejen til de bedste resultater. Respekt er både noget, vi både udviser og ønsker. Vi ved, at en lille indsats kan gøre en stor forskel. Pålidelighed er fundamentet for tillid. Man skal kunne regne med, hvad vi siger.

De tre værdier er rettesnor for vores adfærd. Vi holder hinanden op på dem – og vi opfordrer også vores samarbejdspartnere til at holde os op på disse værdier.

To grundregler

For os handler succes både om arbejdsglæde, produktivitet, gode resultater og gode relationer. Vi er nået frem til, at vi skaber de bedste vilkår for succes, ved at arbejde ud fra følgende to grundregler:

  • Enhver medarbejder er fri til at træffe beslutninger, dog med følgende vigtige betingelse: Man skal forud for en beslutning søge råd og vejledning fra de kollegaer, der måtte vide noget om emnet, og de, der påvirkes af beslutningen.
  • Ingen medarbejder kan tvinges til at gøre noget mod sin vilje, også her med én vigtig betingelse: At tillidsrelationen forbliver intakt.

Hvad med dig?

Nu har du læst lidt om os – faktisk nogenlunde det vigtigste, vi har at sige. Så nu er vi nysgerrige efter vide, hvorfor du interesser dig for os. Kan vi gøre noget for hinanden? Ring gerne til os på telefon 75 36 86 00 eller skriv en mail til info@jyskraahus.dk.

 

Close Menu